Hvis man kommer til at føle noget for ens psykolog

Der er nogle mennesker, der ser det som et nederlag at komme til psykolog.
Så er der dem, der godt kan se nødvendigheden i det, men som skal bruge længer på at åbne op.
Endelig er der blandt andet også dem, hvor hvem det kammer helt over og ender med at holde af behandleren lidt for meget.

En psykologs arbejde er jo blandt andet, at man som klient selv får skabt indblik i, hvordan man har det med sig selv, og hvordan man kan få tildelt nogle værktøjer, som man kan bruge til at udrede en situation.

Nogle gange går man måske bare til ens sædvanlige psykolog i Lyngby som et eksempel her, som andre tager til frisøren for at sludre og høre, hvordan man har det.

Måske skal man vende noget vigtigt, eller også vil man bare gerne lige omkring ens situation i livet, og hvordan man har det.

Sådan en psykolog har jo tavshedpligt, og psykologen må ikke udnytte sin klienter på nogen måde finansielt, socialt eller seksuelt.

Men for klienten kan det måske ende med, at man får følelser for psykologen.

Dette kan være fordi, man egentlig aldrig har oplevet, at nogle har lyttet til en gennem opvæksten; måske er det første gang, at man bliver hørt og forstået af nogen, som det aldrig er sket med hverken forældre eller en kæreste.

Det er jo en af de grundlæggende følelser at blive acceptere, hørt og forstået, hvorfor man kan godt kan forstå, hvis der opstå nogle følelser i sådan en situation.

Man kan ikke gøre følelser ulovlige, men måske skal man så her stoppe op og huske, at det er psykologens arbejde at hjælpe en ved at snakke, lytte og forstå.

Måske man kan så netop få nogle redskaber til at holde mere af sig selv, så man kan opsøge den kærlighed og forståelse fra andre, som man fortjener.