At være apoteker er ikke bare at være salgsassistent, hvor man hjælper til med at foretage et salg.

Man er her lidt lægens forlængende arm, hvis man som kunde kommer ned og har en recept, hvor man skal have udleveret det korrekte.

Kunne lægen så ikke bare ligge inde med dette, kunne man så spørge?

Det ville kræve et alt for stort lager, og det ville tage tid fra de andre besøgende, der skal besøge lægen, så man kan lige så godt udlicitere den opgave, for det kræver jo også penge at købe, hvilket man måske ikke har på sig, og det er endnu stadig gratis at gå til lægen.

Som apoteker skal man måske hjælpe kunden, der ikke har været til lægen, men døjer med en skavank, som kan afhjælpes med noget, som der ikke kræves recept til.

Kunderne skal have hjælp

Man kan som apoteker også vejlede og give service angående ting, som kunderne måske ikke kender til, såsom hvis en person skal kende til et pillepas i Lyngby, hvor man har ens lokale apotek.

Specielt ældre personer kan have besvær med den slags, og de er måske også vant til, at man har god tid til at snakke med ens apoteker ligesom “i gamle dage”.
Men nu har folk travlt og vil gerne videre i livet og tilværelsen end at skulle vente på, en hyggesnak foran dem bliver færdig.

Dog skal man stadig give sig tid til at snakke med kunden, så man giver den rette vejledning, om vedkommende så har prøvet kræfter med nævnte medicin før eller ej.

Man skal heller ikke være ufølsom og bare gøre det til et arbejde, hvor man bræger op i apoteket om vedkommendes sygdomshistorik, så alle andre kan høre det.

Derfor skal man hjælpe uden at tage for lang tid fra de andre kunder.