Du kender det: Fødselsdagen står for døren, du skal sørge for maden, men hvad skal du servere til morgenmad? Til brunch? Som tapas? Eller til dessert? Amerikanske pandekager selvfølgelig!

Hvad er amerikanske pandekager?

Den lille, tykke pandekage, der kan tilsættes det hele og overhældes med lækkert ahornsirup. Amerikanske pandekager er ikke som danske pandekager – de er typisk kun 10-15 cm i diameter og omkring en halv centimeter i tykkelsen. Det betyder, at du ikke ruller eller folder pandekagen, men hælder noget over eller tilsætter noget til pandekagedejen i stedet, når du vil variere smagen.

De klassiske varianter

Blandt de klassiske varianter inden for amerikanske pandekager, finder du dej med eller uden blåbær og ahornsirup til at hælde over. Serveringen af de små, tykke pandekager er ofte i form af en stablet bunke, som du selv hælder siruppen over. Den klassiske variant er velegnet som morgenmad eller brunch.

Hvad med et sundt alternativ?

Hører dine madpræferencer til i den sundere ende af skalaen, kan du sagtens udskifte nogle af ingredienserne i dine amerikanske pandekager til sundere alternativer. I stedet for traditionelt hvedemel kan du udskifte noget af melet med rugmel eller grovmel, ligesom tilbehøret i form af ahornsirup med fordel kan ændres til en sundere variant i form af neutral skyr oprørt med vanilje eller lignende.

Servér de små tykke noget oftere!

Hold dig ikke tilbage, hvis du er vild med amerikanske pandekager – de kan sagtens bruges til meget andet og mere end blot morgenmad eller brunch.

De sunde varianter kan eksempelvis bruges som mellemmåltid på en travl hverdag, hvis du har bagt dem i forvejen og spiser dem kolde eller luner dem et øjeblik inden servering.

Hvis du tilsætter saltede ingredienser som eksempelvis bacon eller løg til dejen, kan de også sagtens fungere som en del af tapasbordet eller som tilbehør til aftensmaden. Prøv dig frem og nyd de små lækre pandekager lidt oftere…